Statslig anerkendelse af Continia Document Capture

web_nyhed_CDC.png
07-07-2016

 

Vi er stolte af at kunne annoncere certificeringen af Continia Document Capture af den spanske skattemyndighed, La Agencia Estatal de Administratión Tributaria  - en blåstempling af, at Continia Document Capture lever op til strenge statslige krav og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med datasikkerhed. 

 

Den 16. juni 2016 accepterede den spanske skattemyndighed certificeringen af Continia Document Capture. 

 

Med en nyligt tilføjet funktionalitet til Continia Document Capture, som sikrer, at PDF-filer efter scanning ikke kan manipuleres, har vi taget et stort og vigtigt skridt i integrationen af standardfunktionalitet, som opfylder de strenge statslige krav, der er til datasikkerhed. Dette gælder ikke blot for det spanske marked, men generelt for alle markeder. Certificeringen af Continia Document Capture er således en blåstempling af denne funktionalitet. 

 

Vi er meget dedikerede og seriøse omkring udviklingen af vores software, så det lever op til de sikkerhedsforanstaltninger og strenge krav, der er omkring datasikkerhed, og derfor er vi meget stolte af, at Continia Document Capture er blevet officielt certificeret af den spanske skattemyndighed.